Norden er globalt anerkendt for sin stærke innovationskraft, og lande som Danmark, Sverige og Norge topper ofte internationale ranglister. Men selvom vi deler mange kulturelle og samfundsmæssige træk, er der også interessante forskelle i, hvordan vi griber innovation an. Som en passioneret iagttager af innovationslandskabet har jeg ofte reflekteret over, hvad der specifikt kendetegner den danske tilgang. Er det vores berømte ‘hygge’, der smitter af på arbejdskulturen, eller ligger der dybere, mere strukturelle faktorer bag? I denne artikel dykker jeg ned i den nordiske innovationsmodel og forsøger at afdække, hvad der gør Danmark til noget særligt i denne sammenhæng.
Det nordiske innovationsfundament
Fælles styrker og kulturelle drivkræfter i Norden
Når vi taler om innovation i Norden, er det vigtigt at anerkende det solide fælles grundlag. Studier af nordiske innovationssystemer, som dem der eksempelvis er samlet i værker der analyserer dynamiske innovationssystemer i Norden, peger ofte på en kombination af høj uddannelsesniveau, stærke velfærdsstater og en generel tillid i samfundet som vigtige forudsætninger. Dertil kommer en udbredt positiv virksomhedskultur, hvor medarbejdertrivsel ofte er i højsædet. Dette skaber et miljø, hvor nye ideer har lettere ved at spire. Et centralt mål for udviklingen af innovationskultur i Norden har da også været at styrke og udvikle en fælles skandinavisk retning for, hvordan samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet kan styrkes, hvilket understreger en ambition om synergi på tværs af landegrænserne.
Betydningen af lighed, transparens og flade hierarkier
Kulturelt set er der nogle bemærkelsesværdige træk, som ofte fremhæves, når man analyserer den skandinaviske succes. Som beskrevet i analyser af skandinaviske forretningskulturer, er værdier som lighed, transparens og en udpræget flad organisationsstruktur dybt forankret. I Danmark ses dette eksempelvis i en relativt lav lønforskel mellem kønnene og en åben, direkte kommunikationsform. Denne mangel på stejle hierarkier, hvor chefer og medarbejdere ofte interagerer frit og uformelt, skaber en psykologisk tryghed, der er afgørende for, at medarbejdere tør dele skæve ideer og tage initiativ. Når medarbejdere føler sig værdsat og hørt, og når formål og velvære vægtes højt, fremmer det en åbenhed, der er essentiel for innovativ tænkning. Det er i dette spændingsfelt mellem struktur og kultur, at kimen til den nordiske innovationssucces ofte findes.
Danmarks unikke innovationsøkosystem
Testmarkedet Danmark Et ‘levende laboratorium’
Selvom Danmark deler mange styrker med sine nordiske naboer, har vi opbygget et innovationsøkosystem med nogle helt særlige kendetegn. Danmark rangerer konsekvent i toppen på anerkendte innovationsindekser som European Innovation Scoreboard og Global Innovation Index, hvilket ikke er en tilfældighed. En afgørende faktor er vores position som et attraktivt testmarked – et slags ‘levende laboratorium’. Som fremhævet af Invest in Denmark, skyldes dette en kombination af en fremragende digital infrastruktur med høj penetration af mobiltelefoni og bredbånd, samt en befolkning af progressive forbrugere, der hurtigt tager ny teknologi til sig. Dette gør det muligt for virksomheder at teste og tilpasse nye produkter og tjenester hurtigt og effektivt, ofte med direkte involvering af slutbrugerne i udviklingsprocessen, før en eventuel større europæisk lancering.
Samspillet mellem offentlig, privat og forskning Den danske model
En anden markant dansk styrke er den tætte og ofte innovative interaktion mellem den offentlige sektor, private virksomheder og forskningsinstitutioner. Som det belyses af data fra den britiske regerings Science and Innovation Network, investerer Danmark omkring 3% af sit BNP i forskning og udvikling. En unik dansk dimension her er den betydelige rolle, som store, erhvervsdrivende fonde, såsom Novo Nordisk Fonden, spiller i finansieringen af universitetsforskning. Disse fonde bidrager med substantielle midler til både grundforskning og strategiske forskningscentre, hvilket, kombineret med stærke offentlig-private partnerskaber og et agilt politisk system, skaber en systemisk fleksibilitet og muliggør strategiske satsninger inden for prioriterede områder som life science, bioteknologi og grøn teknologi. Denne finansieringsmodel er ret enestående og giver en langsigtet stabilitet og risikovillighed i forskningslandskabet. Et robust erhvervsklima, hvor virksomheder også kan sikre sig mod uforudsete økonomiske risici, eksempelvis gennem ydelser som dem Coface tilbyder inden for kreditforsikring, bidrager yderligere til et trygt fundament for innovation og vækst.
Iværksætterånd og international rækkevidde
Den danske iværksætterkultur blomstrer også, understøttet af en erhvervsvenlig regulering, der gør det relativt nemt at starte og drive virksomhed. Kombineret med landets evne til at tiltrække og fastholde talent og generelt gode levevilkår, skabes et frugtbart miljø for nye virksomheder. Danmarks internationale udsyn og proaktive tilgang til at fremme innovation globalt er også et særkende. Et godt eksempel er etableringen af Innovation Centre Denmark i Bangalore, Indien. Dette center, et samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet, har til formål at bygge bro mellem danske og indiske innovationsmiljøer, facilitere markedsadgang for danske virksomheder og fremme forskningssamarbejder. Det viser en klar ambition om ikke blot at være innovativ nationalt, men også at hente viden hjem og skabe globale partnerskaber. Udpegningen af verdens første tech-ambassadør i 2017 var endnu et signal om Danmarks dedikation til at være på forkant med den teknologiske udvikling og dens samfundsmæssige implikationer.
Strategiske fordele i dansk innovation
Design som en strategisk innovationsmotor
Når man taler om dansk innovation, kan man ikke komme udenom design. Men her taler vi om design i en langt bredere forstand end blot æstetik. I Danmark er design i stigende grad blevet en strategisk disciplin, der gennemsyrer produkt-, service-, proces- og systemudvikling. Dansk Design Center (DDC) spiller en central rolle i at styrke dansk erhvervslivs konkurrencekraft netop gennem design. Deres arbejde fokuserer på at hjælpe virksomheder med at blive mere designdrevne, hvilket direkte bidrager til øget innovation. Dette indebærer at integrere designmetoder til at løse komplekse udfordringer, opbygge intern kapacitet i virksomhederne og teste nye løsninger. Man ser en stærk kobling mellem design og ambitionerne om bæredygtighed og cirkulær økonomi, hvor designmetoder anvendes til at skabe ressourceeffektive løsninger og langsigtet værdiskabelse.
Fokus på talent og samarbejdskulturen
Denne designtilgang komplementeres af et stærkt fokus på talentudvikling og samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet. Der er en anerkendt nødvendighed af at forbedre dette samspil, og initiativer som mentorordninger og studentervæksthuse, som man ser udviklet i både Danmark og Sverige, er eksempler på dette. Som beskrevet i forbindelse med projektet ‘Skandinavisk Innovationskultur’, er der et potentiale for synergi ved at udvikle sådanne initiativer i en fælles skandinavisk kontekst, hvilket kan accelerere udviklingen af studerendes virksomheder og endda hjælpe dem med deres første eksportskridt. Den teamorienterede tilgang til idégenerering, som er karakteristisk for mange danske virksomheder, understøttes af den flade hierarkiske struktur og den åbne kommunikationskultur. Det skaber et miljø, hvor tværfagligt samarbejde trives, og hvor alles input værdsættes i innovationsprocessen.
At se billeder fra innovationsworkshops, som det ovenstående, illustrerer netop denne kollaborative ånd. Det er i disse åbne og dynamiske miljøer, at mange af de bedste ideer opstår og udvikles. Den danske model lægger vægt på processen og på at inddrage forskellige perspektiver, hvilket ofte fører til mere robuste og brugervenlige løsninger. Det handler ikke kun om at få den næste store idé, men om at skabe rammerne for, at disse ideer kan opstå, modnes og realiseres.
Den danske forskel En pragmatisk og dynamisk innovationscocktail
Så hvad er det så, der gør Danmark anderledes i det nordiske innovationslandskab? Det er min overbevisning, at det er en unik cocktail af flere elementer. For det første er der den udtalte agilitet, som ‘det levende laboratorium’-tilgangen giver – evnen til hurtigt at teste og validere ideer i et modtageligt marked. For det andet er der den særlige danske model for forskningsfinansiering med stærke erhvervsdrivende fonde, der sikrer langsigtet og risikovillig kapital til nyskabende projekter. For det tredje er den dybe integration af design-tænkning som en strategisk innovationsdriver, der rækker langt ud over det æstetiske. Og endelig er der en proaktiv og strategisk internationalisering af innovationsindsatsen, der sikrer, at Danmark er koblet på globale vidensstrømme og muligheder.
Denne danske tilgang forekommer mig at være båret af en særlig form for pragmatisme kombineret med ambition. Selvom vi deler de grundlæggende nordiske værdier om lighed, tillid og samarbejde, har Danmark formået at omsætte disse til en særdeles effektiv innovationsmaskine. Der er en stærk brugerfokus, en vilje til at eksperimentere og lære af både succeser og fejl, og en evne til at foretage strategiske, langsigtede investeringer i nøglesektorer. Dette ses ikke kun i højteknologiske brancher, men også i udviklingen af bæredygtige løsninger og velfærdsteknologi, der sigter mod at forbedre menneskers livskvalitet. Den danske model er ikke bange for at integrere det bedste fra forskellige verdener – den akademiske stringens, den private sektors dynamik og den offentlige sektors evne til at sætte rammer og retning.
Danmarks innovationsrejse At navigere fremtiden på et solidt fundament
Ingen innovationsmodel er statisk, og Danmarks fortsatte succes vil afhænge af evnen til at tilpasse sig og udvikle sig. Global konkurrence, teknologiske tigerspring og nye samfundsmæssige udfordringer kræver konstant årvågenhed og vilje til fornyelse. Det bliver afgørende at fortsætte med at pleje de unikke kulturelle træk, der understøtter innovation – tilliden, åbenheden og samarbejdsviljen. Ligeledes er det essentielt at blive ved med at investere i talent, forskning og de rammer, der gør det muligt for nye ideer at blomstre, herunder samarbejdet på tværs af de nordiske lande for at skabe endnu stærkere regionale innovationsmiljøer.
For mig at se er den danske innovationsrejse en fascinerende fortælling om, hvordan et relativt lille land kan opnå global gennemslagskraft gennem en intelligent og vedholdende indsats. Den danske model tilbyder værdifuld inspiration, ikke kun for andre nationer, men også for os selv som en påmindelse om, at innovation er en kontinuerlig proces. Det handler om at bygge videre på de styrker, vi har, samtidig med at vi tør udfordre status quo. Måske ligger den sande danske forskel i denne pragmatiske dynamik – en stille selvtillid kombineret med en utrættelig nysgerrighed og en evne til ikke bare at fostre ideer, men også at føre dem ud i livet på en måde, der skaber reel værdi. Det er denne evne til at omsætte potentiale til praksis, der, efter min mening, fortsat vil definere dansk innovation i årene, der kommer.