Når man siger Teori U, så er der mange forskere, undervisere, organisationskonsulenter og andre, der arbejder med udvikling, der får et livfuldt glimt i øjet. Teori U er nemlig i de senere år blevet en meget vigtig forståelsesramme for mange – også inden for de grupper, der arbejder med innovation. Der findes næppe en udviklingskonsulent, som ikke har beskæftiget sig med denne teori.
Teori U blev udviklet af en amerikansk forsker inden for ledelse, nemlig Otto Scharmer. Han advarede mod, at vi byggede alt på de mønstre, vi kan se fra fortiden – vi skal holde op med at downloade fortidens mønstre og tro, at vi kan bruge dem til at regulere fremtiden efter. I stedet mente han, at vi skal arbejde sammen om det, vi vil i fremtiden; vi skal fokusere vores opmærksom på det, som vi som grupper af individer ønsker at kreere sammen.
Mega-
teori
Teori U hører til den gruppe af managementfilosofier, som vi kalder mega-teorier. Det vil sige, at de ikke bare snævert arbejder med et begreb som ledelse eller management, men at teorien har et mere altomfavnende syn på den verden, vi påvirker med vores tilstedeværelse. Det vil sige, at Teori U både beskæftiger sig med samfundsmæssige tendenser, kommunikation mellem mennesker og grupper af mennesker, mere overordnet organisationsudvikling, og den beskæftiger sig med, hvordan vi udvikler vort personlige lederskab, så vi bliver ægte i vores adfærd.
Det er i den sammenhæng, at Teori U også bliver en teorietisk ramme for, at vi seriøst kan arbejde med innovation – hvordan får vi for eksempel skabt de rigtige rammer om innovation – og hvordan får vi etableret det rette forum omkring dette at skabe noget sammen, og hvordan kan vi skabe rammerne for innovativ leg? Alt det kan man hente bistand til hos Scharmer og hans Teori U.