Når innovation ender i fiasko

Når en virksomhed som Arla eller Unilever får succes med et nyt produkt, ligger der talrige fiaskoer bag det. Ikke alle innovationer ender i succesfulde produkter, og undervejes fra idé til lancering kasseres i tusindvis af ideer og halvfærdige projekter hver eneste dag verden rundt. Mange produkter når frem til hylden og forsvinder hurtigt igen. Mange tanker realiseres i nye produkter, som forsvinder igen. Ikke fordi de var dårlige, men fordi de ikke fulgte de gode principper for god innovation, at et produkt skal opfylde et eksisterende behov, bygge videre på kendte forhold og udnytte eksisterende teknologier.

Fiaskoer gennem tiden

Nogle af de innovationer, som vi stadig husker, og som ikke lykkedes, er for eksempel Betamax maskinerne til at optage og afspille video. De var fremragende, men byggede på en teknologi, som hurtigt blev overhalet af andre, mere agile og enkle teknologier. De tabte på pris, brugervenlighed og muligheden for at blive et masseeje.

Gennem de sidste tre årtier er der skrevet utallige artikler om Internet of Things – at vore husholdningsartikler bliver koblet op på nettet, så køleskabet selv fortæller, hvornår der mangler mælk, og mange andre ting. I dag er vi måske så småt ved at komme derhenad, men det selvtænkende køleskab lader stadig vente på sig. Eller rettere: den udgave, som en af de store producenter af husholdningsmaskiner for en del år siden sendte på markedet, blev aldrig en succes. Tanken om det intelligente køleskab var fascinerende, men den løste ikke de problemer, som moderne familier har med travlhed og ulvetimer.

Der kan nævnes mange andre ting. Blueberry var en smart telefon i sin tid, men døde igen, da andre teknologier løb hurtigere. WAP på mobilen – det blev meget hurtigt en verden af i går. Eller hvad med skrivemaskinen – hele erhverv er gået til grunde, da nye, innovative produkter, der åbenlyst imødekom behov i markeder, kom til fadet.

Byg løsninger

Undersøgelser viser, at innovative fiaskoer lettest sker, når man forsøger at få en idé selv og forsøger at realisere den, fordi man synes, den er så god. Man skal opdyrke et helt nyt behov – det er der de færreste, der kan. Succeserne kommer, når man bygger på det kendte, spotter markedets behov eller evner at få udnyttet en niche, der opstår, fordi teknologier skifter eller samfundet ændrer sig.

Skriv et svar

Your e-mail will not be published. All required Fields are marked